Hvornår er der kurser i islandsk?
Du kan som regel tilmelde dig et kursus i islandsk i februar og september.
Hvor foregår min islandsk undervisning?Undervisning i islandsk foregår som regel på Københavns Universitet i Njalsgade 128 på Amager.
Du kan se sted og undervisningslokale for dit islandsk kursus, hvis du klikker på knappen
Læs mere ud for dit hold i kursusoversigten. Hvis du klikker på
Undervisningssteder, kan du finde et kort over stedet.
Hvilket islandsk kursus skal jeg vælge?
Hvis du er begynder og slet ikke kan islandsk, skal du starte på islandsk 1.
Hvis du kan lidt islandsk i forvejen, hvis du fx har haft cirka 20-30 timers undervisning, skal du starte på islandsk 2.
Du kan her se, hvad vi laver på de forskellige islandsk kurser:
Islandsk 1. Du lærer ordforråd og vendinger som angår dagens dont, kasusbøjning af navneord og tillægsord, verber i nutid. Du øver dig i at tale om ting på islandsk, bl.a. familie, arbejde, hjemmets rutiner, rejser og forlystelser. Vi er i sproglaboratorium 5 timer.
Lærebøger: Learning Icelandic og et kompendium bl.a. med lette børnebøger på islandsk.
Islandsk 2. Lærebog: Et kompendium med noget sværere tekster, også voksenlitteratur. Grammatik: Verber i datid og konjunktiv, gradbøjning af tillægsord og adverbier, orddannelse. I fortæller om jeres gøremål den foregående uge og samtaler derom. Læreren gennemgår disses skriftlige form.
Islandsk 3 og højere niveauer. Vi fortsætter på samme vis med sprogligt stadig mere udfordrende tekster. I taler derom og om jeres egne oplevelser og gøremål.
Hvis du stadig er i tvivl, så kontakt sprogkonsulenten i islandsk Jonas Hall-Nørregaard på telefon 33 18 79 30 eller e-mail andresprog@studieskolen.dk.
Hvor meget islandsk kan jeg efter islandsk kursus 1?
På islandsk 1 lærer du ordforråd og vendinger, som angår dagens dont, kasusbøjning af navneord og tillægsord og verber (udsagnsord) i nutid. Du øver dig i at tale om disse ting på islandsk, bl.a. om familie, arbejde, hjemmets rutiner, rejser og forlystelser. Vi er i sproglaboratorium 5 timer.
På islandsk 1 bruger vi lærebogen Learning Icelandic og et kompendium bl.a. med lette børnebøger på islandsk.
Hvilke bøger skal jeg bruge til mit sprogkursus i islandsk?
På islandsk 1 bruger vi Audur Einarsdottir o.a.: Learning Icelandic samt et kompendie. Bogen skal du selv købe, kompendiet bliver udleveret på holdet. Du kan købe bogen i boghandlen Academic Books.
På de andre islandsk kurser bruger vi et kompendie, der bliver udleveret på holdet. Kompendiet er inkluderet i prisen.
Du kan se, hvilket materiale I bruger, hvis du klikker på knappen Læs mere ud for dit hold i kursusoversigten.
Hvor kan jeg købe bogen til mit islandsk kursus?Bogen
Learning Icelandic kan købes hos boghandlen
Academic Books.
Du kan få din bog tilsendt eller afhente den i Sprogbogladen, Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg (ved metrostation Frederiksberg) eller hos Atheneum-Academic Books, Nørregade 6, 1165 København K.
Academic Books har også andre bøger, der er gode, hvis du interesserer dig for islandsk, fx ordbøger.
Hvor meget hjemmearbejde er der på mit kursus i islandsk?Ved sprogundervisning skal du regne med at arbejde mindst et par timer om ugen, ud over din undervisning.
I et sprog som islandsk vil vi dog anbefale, at du bruger lidt mere tid. Som regel er det bedre at arbejde lidt med sproget hver dag, så fx 20 minutter til en halv time om dagen vil være perfekt for at få det fulde udbytte af dit islandsk kursus.
Kan jeg skifte kursus, fx fra et islandsk kursus til et andet kursus?Det kan du godt. I princippet skal du så flytte hold inden 3. undervisningsgang, men hvis du gerne vil skifte på et senere tidspunkt, kan det i særlige tilfælde godt lade sig gøre. Tal med din lærer og/eller kontakt sprogkonsulenten Stine Hejlesen på telefon 33 18 79 37 eller e-mail
andresprog@studieskolen.dk.