Kurser i nederlandsk

Lær nederlandsk. Du kan lære nederlandsk helt fra bunden, hvis du er begynder, eller du kan få en hurtig genopfriskning af dit nederlandske, hvis du tidligere har lært nederlandsk.
Vi har kurser i nederlandsk på flere niveauer.

Vælg "Nederlandsk 1", hvis du ikke tidligere har lært nederlandsk. Vælg "Nederlandsk 2", "Nederlandsk 3" eller "Nederlandsk 4", hvis du allerede kan noget nederlandsk i forvejen.

På alle nederlandsk kurser lægger vi vægt på, at du lærer at tale nederlandsk, lige fra første gang. Derfor består en stor del af vores undervisning i nederlandsk i træning af samtale. På vores kurser i nederlansk på højere niveau arbejder vi med en kombination af grammatik, litteratur og samtale.

Hvis du er i tvivl, så klik på Spørgsmål og svar (FAQ) nedenfor eller kontakt sprogkonsulenten.

 

Nederlandsk 1

tor 17:15-19:50 Start 9/2 Underviser: Malene Sibbersen Kr. 2555 Læs mere Tilmeld
Periode: 9. februar 2012 til 24. maj 2012
Tidspunkt: tor 17:15-19:50
Lektioner: 42
Holdnr.: 3234-12
Sted: Vognmagergade 8 (indgang lettest fra Lønporten 2)
Lokale: AUD. V126
Underviser: Malene Sibbersen

Kom og følg et kursus nederlandsk for begyndere. Vi starter med at øve udtale og arbejder videre med lytteøvelser, tekster, praktiske taleøvelser, grammatik og skriftlige opgaver, så du både får lært at læse, skrive, forstå og tale nederlandsk. Du lærer bl.a. at introducere dig selv, spørge om vej, gå på café, lave aftaler og købe ind. Lærebog: E. Ham m.fl.: HELP! 1. Kunt u mij helpen? Kap. 1-8 samt supplerende materiale, der udleveres på holdet.
8-16 deltagere.

 

Nederlandsk 2

tir 17:15-19:50 Start 7/2 Underviser: Malene Sibbersen Kr. 2550 Læs mere Tilmeld
Periode: 7. februar 2012 til 15. maj 2012
Tidspunkt: tir 17:15-19:50
Lektioner: 42
Holdnr.: 3235-12
Sted: Vognmagergade 8 (indgang lettest fra Lønporten 2)
Lokale: AUD. V126
Underviser: Malene Sibbersen

Kom og følg et kursus nederlandsk for letøvede. Vi gennemgår anden halvdel af lærebogen Help! 1. Vi arbejder med en blanding af lytteøvelser, tekster, praktiske taleøvelser, grammatik og skriftlige opgaver, så du bliver bedre til at både læse, skrive, forstå og tale nederlandsk. Du lærer bl.a. at tale om fritid og hobbyer, rejser, en arbejdsdag, spørge om information og gå til lægen. Lærebog: E. Ham m.fl.: HELP! 1. Kunt u mij helpen? Kap. 9-16 samt supplerende materiale, der udleveres på holdet.
8-16 deltagere.

 

Nederlandsk 4

ons 17:15-19:50 Start 8/2 Underviser: Malene Sibbersen Kr. 2555 Læs mere Tilmeld
Periode: 8. februar 2012 til 16. maj 2012
Tidspunkt: ons 17:15-19:50
Lektioner: 42
Holdnr.: 3237-12
Sted: Vognmagergade 8 (indgang lettest fra Lønporten 2)
Lokale: AUD. V126
Underviser: Malene Sibbersen

Kom og følg et kursus nederlandsk for øvede. Vi gennemgår vi kap. 6-10 i lærebogen Help! 2. Kurset indeholder grammatik, tekster, skrive- og lytteøvelser, og vi øver os fortsat i at føre en samtale på nederlandsk. Vi beskæftiger os bl.a. med emner som naboer, kærlighed, nederlandsk talesprog og det at være fremmed i Holland. Udover emnerne fra lærebogen taler vi om historiske eller kulturelle emner fra Belgien og Nederlandene, som vi udvælger sammen. Undervisningssproget er primært nederlandsk.
8-16 deltagere.

 


Nederlandsk-Malene-Sibbersen

Malene Sibbersen

Malene har boet i Den Haag i Nederlandene og studerer nederlandsk på Københavns Universitet, hvor hun p.t. er i gang med at skrive speciale. Malene har specialiseret sig i nederlandsk litteratur og grammatik og kommer gerne med læsetips og ekstra grammatiske øvelser.


Læs mere om Malene.

Ronald Goudriaan nederlandsk

Ronald Goudriaan

Ronald er født og opvokset i Twente i den østlige del af Nederlandene. Han har boet i Danmark siden 2004. Pt. er han i gang med kandidatstudier i nederlandsk og Europæiske Kulturelle Identiteter på Købehavns Universitet. Hvis han har tid ved siden af studierne, så skriver han på sine bøger.


Læs mere om Ronald.

Kursusmateriale

På nederlandsk kursus 1 og 2 bruger vi E. Ham m.fl.: HELP! 1. Kunt u mij helpen?
På nederlandsk kursus 3 og 4 bruger vi E. Ham m.fl.: HELP! 2. Kunt u mij helpen?
På nederlandsk grammatik, litteratur og samtale bruger vi forskelligt materiale, der udleveres på holdet.

Du kan se, hvilke lektioner vi læser på holdene, og hvad vi iøvrigt beskæftiger os med, hvis du klikker på knappen Læs mere ud for dit hold i kursusoversigten.

Spørgsmål og svar (FAQ)

Hvornår er der kurser i nederlandsk?

Du kan som regel tilmelde dig et kursus i nederlandsk i februar og september.

Hvor foregår min undervisning i nederlandsk?
Du kan se sted og undervisningslokale for dit nederlandsk kursus, hvis du klikker på knappen Læs mere ud for dit hold i kursusoversigten. Hvis du klikker på Undervisningssteder, kan du finde et kort over stedet.
Hvilket nederlandsk kursus skal jeg vælge?

Hvis du er begynder, skal du starte på nederlandsk kursus 1.
Hvis du kan lidt nederlandsk i forvejen, hvis du fx har haft cirka 30-40 timers undervisning, skal du starte på nederlandsk 2.

Ellers kontakt sprogkonsulenten i nederlandsk Jonas Hall-Nørregaard på telefon 33 18 79 30 eller e-mail joha@studieskolen.dk, hvis du er i tvivl.

Hvor meget nederlandsk kan jeg efter trin 1?

Du kan nogle grundlæggende sprogfunktioner på nederlandsk som at præsentere dig selv og andre, fortælle lidt om dig selv, din familie, bolig og andre almindelige hverdagsting på et meget grundlæggende niveau og spørge om de samme ting - alt sammen på nederlandsk.

Hvilke bøger skal jeg bruge til mit nederlandsk kursus?
På nederlandsk kursus 1 og 2 bruger vi E. Ham m.fl.: HELP! 1. Kunt u mij helpen?
På nederlandsk kursus 3 og 4 bruger vi E. Ham m.fl.: HELP! 2. Kunt u mij helpen?
På nederlandsk grammatik, litteratur og samtale bruger vi forskelligt materiale, der udleveres på holdet.

Du kan se, hvilke lektioner vi læser på holdene, og hvad vi iøvrigt beskæftiger os med, hvis du klikker på knappen Læs mere ud for dit hold i kursusoversigten.
Hvor kan jeg købe bøgerne til mit nederlandsk kursus?
Bøgerne kan købes hos boghandlen Academic Books.
Du kan få din bog tilsendt eller afhente den i Sprogbogladen, Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg (ved metrostation Frederiksberg) eller hos Atheneum-Academic Books, Nørregade 6, 1165 København K.

Academic Books har også andre bøger, der er gode, hvis du interesserer dig for nederlandsk, fx ordbøger.
Hvor meget hjemmearbejde er der på mit nederlandsk kursus?

Du skal regne med mindst et par timer om ugen. Vi vil vi dog anbefale, at du bruger lidt mere tid. Som regel er det bedre at tage lidt hver dag, så fx 20 minutter til en halv time om dagen vil være perfekt for at få det fulde udbytte af dit nederlandsk kursus.

Kan jeg skifte kursus, fx fra et nederlandsk kursus til et andet kursus?
Det kan du godt. I princippet skal du så flytte hold inden 3. undervisningsgang, men hvis du gerne vil skifte på et senere tidspunkt, kan det i særlige tilfælde godt lade sig gøre. Tal med din lærer og/eller kontakt sprogkonsulenten Jonas Hall-Nørregaard på telefon 33 18 79 30 eller e-mail joha@studieskolen.dk.

Hvad hedder det?

Den korrekte danske betegnelse er ”nederlandsk” og ikke ”hollandsk” (eller ”flamsk”), selvom vi tit siger hollandsk i daglig tale.

Firma- og eneundervisning

Har du brug for et skræddersyet sprogkursus i din virksomhed eller til dig selv? Vi arrangerer kurser i bl.a. forretningssprog.Læs mere