Studieskolens italiensklærere er en skøn blanding af danskere og italienere, alle med en universitetsuddannelse bag sig. Vores italienske lærere taler glimrende dansk, og alle vores danske lærere har boet længere tid i Italien. Gennem lærergruppen kan man derfor møde italiensk kultur og hverdagsliv sat i forhold til det danske - både fra et italiensk og et dansk udgangspunkt.
Studieskolens italiensklærere er gode til det med at udvikle nye materialer. Af de begyndersystemer i italiensk, der er udviklet i Danmark, står Studieskolens lærere bag de mest brugte. Det gælder også for
Passaparola (Sig det videre), det system vi bruger nu på niveau 1-5
Du kan roligt regne med, at du som kursist på Studieskolen vil få tilbud om at deltage i nogle af vores store fællesarrangementer for alle italienskhold med spisning, underholdning og meget mere.
Se alle lærerne her.
Francesca La Fiora
Francesca har undervist i italiensk i flere omgange. Hun kommer fra Palermo og elsker stadig Sicilien, solen og maden. Men hun er også meget glad for at være i Danmark, hvor hun studerer Kierkegaard.
Læs mere om Francesca.
Therese Hasforth
Therese er cand.ling.merc. i italiensk og marketing fra Copenhagen Business School. Hun har boet fire år i Forlì i Mellemitalien, hvor hun har studeret italiensk. Hun har gode ideer til, hvordan man kan forsøde et ophold i Bologna.
Læs mere om Therese.
Laura Valesin
Laura er halvt italiener og halvt dansker. Hendes far er fra Venedig, hvor Laura har tilbragt mange lange sommerferier. Hun har gået på musikkonservatoriet i Venedig, og hun er cand.ling.merc. fra CBS i København. Se hvad Laura foreslår, når turen går til Venedig.
Læs mere om Laura.
Jeanette Dideriksen
Jeanette er cand.mag. i italiensk og korrespondent i italiensk og engelsk. Jeanette arbejder gerne med temaer, for eksempel fænomenet ”mammoni”, italienske mænd, der ikke h e l t kan slippe la mamma. En god krimi kan også komme på tale, og man kan være ret sikker på, at man ikke slipper for at synge med på en gammel schlager eller to.
Læs mere om Jeanette.
Alessandra Sicuro
Alessandra er kandidat i sprog og litteratur fra universitetet i Lecce i Puglia, hvor hun kommer fra. Hun har boet i Danmark i mange år og har altid arbejdet med det italienske. Hendes passion er kunst og poesi, hun skriver digte - in italiano, naturalmente - og maler.
Læs mere om Alessandra.
Giulia Longo
Giulia er ph.d. i filosofi fra Federico II-universitetet i Napoli. Her forelskede hun sig i Søren Kierkegaards tænkning, og hun har oversat hans ”Opbyggelige Taler” fra dansk til italiensk. Hun elsker også poesi og kunst, og hun plejer at meditere ved at kigge på havet.
Læs mere om Giulia.
Leo Todaro
Leo har læst oldgræsk og latin på Sicilien, hvor han kommer fra. Han har undervist i italiensk siden han kom til Danmark i 1997. Han elsker at belyse mentalitetsforskelle mellem Danmark og Italien, gerne ved hjælp af eksempler fra sit italienske bagland.
Læs mere om Leo.
Remo Stefano Chiari
Remo Stefano har en kandidatgrad i pædagogisk filosofi, en kandidatgrad i italiensk litteratur, sprog og historie fra Bolognas universitet og en ph.d. grad i interkulturel kommunikation. Men han har også andre interesser, fx
la gastronomia italiana.Læs mere om Remo Stefano.
Stine Hejlesen
Stine er cand.ling.merc. fra Copenhagen Business School. Vil du have tips til god italiensk musik, så spørg Stine. Hvis man går og undrer sig over, hvornår man på italiensk skal bruge bestemt artikel, og hvornår man netop ikke skal, er Stine lige den rette at gå til.
Læs mere om Stine.
Susanne Gram Larsen
Susanne er cand.mag. i italiensk og tysk og er fagkonsulent for faget italiensk på Studieskolen. Hun er medforfatter på lærebøgerne Passaparola I + II, og Susanne er den, man skal spørge, hvis man vil forsøge at tæmme de uregerlige italienske præpositioner.
Læs mere om Susanne.
Benedicte Christiansen
Benedicte
er uddannet i klassisk filologi og italiensk. Hun er konservatorieuddannet sanger og studielektor på Det kgl. danske Musikkonservatorium. Benedicte underholder gerne om stemte s’er, dobbeltkonsonanter og andre udtalemæssige finesser på italiensk.
Læs mere om Benedicte.
Undervisningsmateriale
Trin 1 og 2
Passaparola 1. Systime. 2003/2009. Grundbog samt Skriftlige øvelser.
Trin 3, 4 og 5
Passaparola 2. Systime. 2005/2008. Grundbog samt Skriftlige øvelser 2.
Du bedes selv anskaffe bøgerne inden kursusstart. De kan med fordel købes på www.systime .dk.
Trin 6 til 14
Se under det enkelte hold. Når der ikke står noget om anskaffelse af bøger, udleverer vi undervisningsmaterialet på holdet, og det er inkluderet i prisen.