Spansk mellemniveau

Spansk 7-9 er for dig, der har brug for at opfriske dine spanskkundskaber. Du lærer at klare dig på spansk med større ordforråd, vi repeterer og udvider grammatikken, læser spanske tekster og øver spansk samtale.
Hvis du har et B-niveau fra hf/gymnasiet eller VUC, skal du nok vælge trin 7, 8 eller 9 - alt efter hvor meget du har lært.

Spansk 10-12 er for dig, der kan forstå og udtrykke dig på et mere nuanceret spansk.
Hvis du har et A-niveau fra hf/gymnasiet eller VUC, skal du vælge trin 10, 11 eller 12 - alt efter hvor meget du har lært.

Studieskolens kurser følger Den europæiske referenceramme for sprog. Spansk 7-9 dækker Mellemniveau B1, spansk 10-12 dækker Mellemniveau B2.

Kurser i spansk på basisniveau»

Spansk 8 (B1)

tir 17:30-20:35 Start 17/4 Underviser: Rosa Maria Cancela Kr. 1525 Læs mere Tilmeld
Periode: 17. april 2012 til 19. juni 2012
Tidspunkt: tir 17:30-20:35
Lektioner: 32
Holdnr.: 4105-12
Sted: Borgergade 12, 1. sal
Lokale: AUD. 117
Underviser: Rosa Maria Cancela

Du lærer at deltage aktivt i en samtale inden for kendte emner uden væsentlige meningsforstyrrende fejl. Lærebøger: Dolores Soler-Espiauba: Se hace camino al andar (Ficción Española, Kaleidoscope), der kan købes på www.gyldendal-uddannelse.dk og B. Tengberg: Tag tyren ved hornene (Tengberg Media), der kan købes på www.tengbergmedia.dk. Vi beder dig anskaffe bøgerne, inden kurset starter.

 

Spansk 10 (B2)

ons 17:30-20:35 Start 18/4 Underviser: Rosa Maria Cancela Kr. 1580 Læs mere Tilmeld
Periode: 18. april 2012 til 13. juni 2012
Tidspunkt: ons 17:30-20:35
Lektioner: 32
Holdnr.: 4106-12
Sted: Borgergade 12, 1. sal
Lokale: AUD. 125
Underviser: Rosa Maria Cancela

Du lærer at læse og forstå længere artikler og originale tekster og udpege information, som afspejler forfatterens holdning eller standpunkt. Du lærer også at præsentere dine argumenter på en forståelig måde. Undervisningsmateriale udleveres på holdet og er inkluderet i kursusprisen.

 


Ana Acosta Spanish at Studieskolen

Ana Acosta

Ana er født i Medellín i Colombias Andesbjerge. Her uddannede hun sig til socialrådgiver og arbejdede for en NGO. Allerede i Colombia underviste hun i spansk. Fra 1994 har Ana boet i Danmark, og i 2004 begyndte hun at undervise på Studieskolen.


Læs mere om Ana.

spansk-Gerardo-Palma

Gerardo Palma

Gerardo kommer fra Chile, hvor han er uddannet som ingeniør. I Danmark har han i over 20 år undervist danskere i spansk i en lang række virksomheder og andre steder. Undervisningen fylder en stor del af Gerardos liv, men han har også andre interesser.


Læs mere om Gerardo.

spansk-Heidi-Fechner

Heidi Fechner

Heidi er BA i spansk fra Københavns Universitet, og hun har undervist i spansk siden 1995. Hun er også kørelærer og guide. Hendes store lidenskab er flamenco, og i fritiden studerer hun flamencosang, og hun synger i to flamencogrupper og en spansk duo.


Læs mere om Heidi.

spansk-Jørgen-Aabye

Jørgen Aabye

Jørgen er cand.ling.merc og beskikket translatør i spansk. Han har undervist på Studieskolen i en lang årrække, men han har også undervist mange andre steder, f.eks. på Handelshøjskolen (CBS) i København. Jørgen er meget glad for Spanien og især Madrid.


Læs mere om Jørgen.

Rita Elena Mortensen

Rita Elena Mortensen

Rita er født i Buenos Aires, Argentina, hvor hun tilbragte de første 18 år af sit liv. Så fik hun lyst til at se sine bedsteforældres fødeland, tog på højskole, mødte sin mand og har siden boet i Danmark.


Læs mere om Rita.

Kursusmateriale

Vi beder dig anskaffe bøgerne inden kursusstart.

Spansk 1-3:
Her bruger vi Caminando, Grundbog og Øvebog (www.gyldendal-uddannelse.dk).

Fra spansk 4:
Se under det enkelte hold. Klik på Læs mere ud for det enkelte hold for at se, hvad vi beskæftiger os med på holdene.


Spørgsmål og svar (FAQ)

Hvornår er der kurser i spansk?

Studieskolen tilbyder spansk undervisning hele året.
Der er spansk kurser på næsten alle niveauer ved kursusstart i februar og september. I november og april er der også spansk kurser, men ikke lige så mange.

Om sommeren er der især intensive spansk kurser, især spansk for begyndere og spansk på mellemniveau.

Hvor foregår min spansk undervisning?
Klik på Læs mere ud for dit hold i kursusoversigten for at se sted og undervisningslokale for dit spansk kursus. Klik på Undervisningssteder for at se et kort over stedet.
Hvilket spansk kursus skal jeg vælge?

Hvis du er begynder og ikke kan spansk, skal du starte på spansk kursus 1 eller 1-2.
Hvis du kan lidt spansk, skal du på spansk 2 eller derover – se hvilke letioner i begyndersystemet En vivo vi læser på hvert hold under Læs mere ud for de forskellige spansk kurser.

Du kan også tage en sprogtest i spansk for at finde dit niveau eller kontakte sprogkonsulenten, Eva Abrahamsen, pr. telefon 33 18 79 15 eller mail evab@studieskolen.dk.

Hvor meget spansk kan jeg efter spansk kursus trin 1?

På spansk kursus 1 lærer du at klare dig på spansk på et elementært niveau. Du lærer at tale med en spanier om almindelige, dagligdags emner som at præsentere dig selv og andre, fortælle om dig selv, din familie, bolig og dagligliv – alt sammen på spansk.

Hvor meget spansk taler man på kurserne i spansk?

Allerede fra det første spansk kursus vil en stor del af undervisningen foregå på spansk, så du vænner dig til at høre og tale det spanske sprog.

Lærer jeg også at skrive spansk?

På alle Studieskolens spansk kurser er der fokus på talt spansk sprog, så du lærer ikke at skrive og kan ikke regne med at få rettet opgaver.

Hvor kan jeg købe bøgerne til mit kursus i spansk?
Caminando tekstbog og øvebog kan med fordel købes via forlagets hjemmeside www.gyldendal-uddannelse.dk
Se i øvrigt under det enkelte kursus.
Hvor meget hjemmearbejde er der på mit spansk kursus?
For at få fuldt udbytte af dit kursus i spansk, skal du regne med at bruge lige så lang tid på hjemmearbejde, som du bruger på spansk undervisning i klassen – gerne fordelt over flere dage.
Hvilke lærere underviser på Studieskolens spansk kurser?
Læreren på dit spansk kursus er uddannet på et dansk eller udenlandsk universitet eller højere læreranstalt og har erfaring i voksenundervisning.
Studieskolens spansklærere er en blanding af danske og indfødte spansklærere, som alle taler glimrende dansk. Læs mere om vores spansklærere her.
Hvad svarer spansk A-, B- eller C-niveau til?

Det kommer an på, hvor længe siden det er, hvor dygtig du var, og om du har holdt det spanske ved lige siden. En tommelfingerregel er:

Hvis du har et nyt og godt spansk A-niveau fra gymnasiet, hf eller VUC, skal du vælge niveau 10 eller højere.
Hvis du har et nyt og godt spansk B-niveau, skal du vælge niveau 7 eller højere.
Hvis du har et nyt og godt spansk C-niveau, skal du vælge niveau 5.

For at finde dit niveau kan du tage en gratis sprogtest i spansk eller kontakte sprogkonsulenten Eva Abrahamsen pr. telefon: 33 18 79 15 eller mail: evab@studieskolen.dk.

Kan jeg tage eksamen efter endt spansk kursus på Studieskolen?

Du kan ikke tage eksamen i spansk på Studieskolen, men når dit spansk kursus er slut, kan du, hvis du har været til stede 80% af mødegangene, bede om et kursusbevis, som vi så sender til dig nogle uger efter, dit spansk kursus er afsluttet.

Kan jeg skifte spansk kursus midtvejs?
Hvis du mener, at dit spansk kursus er for let eller svært, skal du reagere inden 3. undervisningsgang ved at kontakte din spansklærer og/eller sprogkonsulenten i spansk. Så vil vi prøve at finde et andet spansk kursus til dig.
Du kan ikke skifte kursus midt i forløbet.