Hvad koster tyskbøgerne?Der er ikke faste bogpriser i Danmark, derfor kan prisen variere lidt. Themen Neu - Kursbuch koster mellem 165 og 200 kr., Themen Neu - Arbeitsbuch koster ca. 150 kr.
Kan jeg gå til eksamen i tysk?Nej, der er ingen eksamener på Studieskolens tysk kurser. Du kan dog få et deltagerbevis, der beskriver, hvad vi har gennemgået, hvis du har været på kurset i mindst 80% af tiden.
Derudover tilbyder Studieskolen kurser, der forbereder til forskellige prøver, fx eksamener på Goethe-Institut.
Hvor meget hjemmearbejde er der på mit tysk kursus?Hvor meget tid, du skal bruge på hjemmearbejde, afhænger både af kurset og dig selv.
Som tommelfingerregel skal du regne med at bruge lige så meget tid på hjemmearbejde, som du er til tysk undervisning i klassen. Som regel er det bedste at arbejde lidt med det tyske sprog hver dag.
Hvilke tyskbøger skal jeg bruge?På tysk trin 1, 2 og 3 bruger vi bogen Themen Aktuell fra Hueber Verlag München.
På de fleste andre kurser bliver materialet udleveret og er inkluderet i kursusprisen. Klik på Læs mere ud for dit hold i kursusoversigten for at se, hvad I beskæftiger jer med på holdet.
Hvilket tysk kursus skal jeg vælge?Hvis du er begynder og ikke kan tysk, skal du starte på tysk 1 eller 1-2.
Hvis du kan lidt tysk, skal du på tysk 2 eller derover.
Læs gerne beskrivelserne her på hjemmesiden og klik på
Læs mere ud for holdene.
Du kan også tage en gratis tysk test for at finde dit niveau eller kontakte sprogkonsulenten, Christoph Schepers på telefon 33 18 79 26 eller mail
chsc@studieskolen.dk.
Hvor foregår min tysk undervisning?Tysk undervisningen foregår forskellige steder i det indre København. Klik på
Læs mere ud for dit hold i kursusoversigten for at se sted og undervisningslokale for dit kursus i tysk. Klik på
Undervisningssteder for at se et kort over stedet.
Hvor intensive er kurserne?Kurserne i tysk er som regel én gang om ugen a 3 eller 4 undervisningstimer. Da vi har tilpasset vores undervisning til voksne og motiverede deltageres behov, kan man nå ganske meget på en sæson.
Om sommeren udbyder vi desuden mere intensive tysk kurser med start i slutningen af juni og i begyndelsen af august.
Hvor kan jeg købe bøgerne til tysk?De fleste bøger til Studieskolens kurser kan købes hos boghandlen
Academic Books.
Du kan få din tyskbog tilsendt eller afhente den i Sprogbogladen, Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg (ved metrostation Frederiksberg) eller hos Atheneum-Academic Books, Nørregade 6, 1165 København K.
Academic Books har også mange andre bøger, der er interessante, hvis du interesserer dig for tysk sprog, fx ordbøger.
Hvor meget tysk kan jeg efter trin 1?På tysk for begyndere, trin 1, lærer du at klare dig på tysk på et elementært niveau. Du lærer at præsentere dig selv og andre over for en tysker, fortælle om dit job, din familie, bolig og andre almindelige hverdagsting. Du kan spørge om de samme ting og føre en meget enkel samtale om dagligdags emner.
Du kan tal, købe lidt ind og bestille mad på en restaurant – alt sammen på tysk.
Hvornår er der kurser i tysk?
Vi starter tysk undervisning 6 gange om året, i september, november, februar, april, juni og august. Det er dog kun til september og februar, at der starter tysk kurser på alle niveauer. De andre måneder er der kun enkelte kurser.
Kan jeg skifte tyskhold, fx fra konversation til grammatik eller til et andet niveau?Det kan du godt. I princippet skal du flytte hold inden 3. undervisningsgang, men hvis du gerne vil skifte på et senere tidspunkt, kan det i særlige tilfælde godt lade sig gøre. Tal med din lærer og/eller kontakt sprogkonsulenten Christoph Schepers på telefon 33 18 79 26 eller e-mail
chsc@studieskolen.dk.