Kurser i samarbejde med Goethe-Institut Danmark


Studieskolen arrangerer tyskkurser i samarbejde med Goethe-Institut Danmark.                              

Forberedelseskurser i tysk på Studieskolen til prøver på Goethe-Institut 

Flere gange om året tilbyder vi kurser, hvor du bagefter kan tage en eksamen på Goethe-Institut. Se de aktuelle kurser nedenfor.

Studieskolen tilbyder regelmæssigt kurser, der er en forberedelse til disse prøver:

ZERTIFIKAT B2
Goethe-Instituttets Zertifikat B2 er afslutningen på mellemtrinnene (Mittelstufe). I Tyskland er en Zertifikat B2-prøve bevis på gode sproglige kompetencer på tysk. Det giver sproglig adgang til gæstestudier eller udvekslingsstudier i Tyskland. Også mange arbejdsgivere betragter Zertifikat B2 som bevis på gode tyskkundskaber.  

KLEINES DEUTSCHES SPRACHDIPLOM - KDS (C2)
KDS dokumenterer virkeligt gode sproglige kompetencer på tysk. Hvis du vil tage KDS-prøven, skal du mindst have læst tysk i seks år og være på C1-C2-niveau i den europæiske referenceramme. KDS er sprogligt adgangsgivende til universiteter i Tyskland.

Som regel finder eksamen sted to gange om året, i maj og december måned. Du skal tilmelde dig eksamen til Goethe-Instituttet.

Læs mere om prøverne på Goethe-Instituttets hjemmeside.


Tysk-Sabine

Sabine Kramer

Sabine er cand.mag. i tysk fra Københavns Universitet. Hun har tysk som modersmål, og hun er en rutineret lærer, der gerne bruger både musik og blogs i undervisningen. Hun er glad for grammatik på den lidt nørdede måde, men hun er god til at formidle den, så også kursisterne synes, at den tyske grammatik er sjov.


Læs mere om Sabine.

Tysk-Søren-Cortsen

Søren Peter Cortsen

Søren er Studieskolens særlige specialist i tysk grammatik. Der er ingen regler, store som små, han ikke kan forklare, så alle forstår dem.


Læs mere om Søren.

tysk-Christoph-Schepers

Christoph Schepers

Christoph er født i Ruhr-distriktet i Tyskland, nærmere bestemt i den lille by Datteln nær Dortmund. Datteln er en ”grim, men ærlig” minearbejderby. Christoph er cand.mag. i tysk, filosofi og nordisk litteratur.


Læs mere om Christoph.

tysk-Heide-Deminatus

Heide Deminatus

Heide kommer oprindelig fra Tyskland, hun er født i Dresden, men hun har boet det meste af sit liv i København. Hun er cand.mag. i tysk og samfundsfag fra Frankfurt, og hun har studeret grafisk design i København. Hun er vild med at være lærer, fordi man møder så mange dejlige mennesker.

 


Læs mere om Heide.

tysk-Michael-Grosspietsch

Michael Großpietsch

Michael begyndte at undervise på Studieskolen i 1992, mens interessen for Tyskland og for at høre om den tyske genforening var på sit højeste. Før det havde han taget eksamen fra Universität Lüneburg i pædagogik, filosofi og tysk.


Læs mere om Michael.

Christine

Christine Neckermann

Christine er cand.mag. i kunsthistorie, litteraturvidenskab og kommunikationsvidenskab fra Freie Universität Berlin. I 2008 flyttede hun til Danmark og har arbejdet som kunstformidler og underviser, bl.a. for Arken, Kunsthal Charlottenborg og kunstforeninger fra Tyskland.


Læs mere om Christine.

Kursusmateriale

På tysk trin 1, 2 og 3 bruger vi bogen Themen Aktuell fra Hueber Verlag München.
På de fleste andre kurser bliver materialet udleveret og er inkluderet i kursusprisen. Klik på Læs mere ud for dit hold i kursusoversigten for at se, hvad I beskæftiger jer med på holdet.

Spørgsmål og svar (FAQ)

Hvad koster tyskbøgerne?
Der er ikke faste bogpriser i Danmark, derfor kan prisen variere lidt. Themen Neu - Kursbuch koster mellem 165 og 200 kr.,  Themen Neu - Arbeitsbuch koster ca. 150 kr.
Kan jeg gå til eksamen i tysk?
Nej, der er ingen eksamener på Studieskolens tysk kurser. Du kan dog få et deltagerbevis, der beskriver, hvad vi har gennemgået, hvis du har været på kurset i mindst 80% af tiden.
Derudover tilbyder Studieskolen kurser, der forbereder til forskellige prøver, fx eksamener på Goethe-Institut.
Hvor meget hjemmearbejde er der på mit tysk kursus?
Hvor meget tid, du skal bruge på hjemmearbejde, afhænger både af kurset og dig selv.
Som tommelfingerregel skal du regne med at bruge lige så meget tid på hjemmearbejde, som du er til tysk undervisning i klassen. Som regel er det bedste at arbejde lidt med det tyske sprog hver dag.
Hvilke tyskbøger skal jeg bruge?
På tysk trin 1, 2 og 3 bruger vi bogen Themen Aktuell fra Hueber Verlag München.
På de fleste andre kurser bliver materialet udleveret og er inkluderet i kursusprisen. Klik på Læs mere ud for dit hold i kursusoversigten for at se, hvad I beskæftiger jer med på holdet.
Hvilket tysk kursus skal jeg vælge?
Hvis du er begynder og ikke kan tysk, skal du starte på tysk 1 eller 1-2.
Hvis du kan lidt tysk, skal du på tysk 2 eller derover.
Læs gerne beskrivelserne her på hjemmesiden og klik på Læs mere ud for holdene.

Du kan også tage en gratis tysk test for at finde dit niveau eller kontakte sprogkonsulenten, Christoph Schepers på telefon 33 18 79 26 eller mail chsc@studieskolen.dk.
Hvor foregår min tysk undervisning?
Tysk undervisningen foregår forskellige steder i det indre København. Klik på Læs mere ud for dit hold i kursusoversigten for at se sted og undervisningslokale for dit kursus i tysk. Klik på Undervisningssteder for at se et kort over stedet.
Hvor intensive er kurserne?
Kurserne i tysk er som regel én gang om ugen a 3 eller 4 undervisningstimer. Da vi har tilpasset vores undervisning til voksne og motiverede deltageres behov, kan man nå ganske meget på en sæson.
Om sommeren udbyder vi desuden mere intensive tysk kurser med start i slutningen af juni og i begyndelsen af august.
Hvor kan jeg købe bøgerne til tysk?
De fleste bøger til Studieskolens kurser kan købes hos boghandlen Academic Books.
Du kan få din tyskbog tilsendt eller afhente den i Sprogbogladen, Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg (ved metrostation Frederiksberg) eller hos Atheneum-Academic Books, Nørregade 6, 1165 København K.
Academic Books har også mange andre bøger, der er interessante, hvis du interesserer dig for tysk sprog, fx ordbøger.
Hvor meget tysk kan jeg efter trin 1?
På tysk for begyndere, trin 1, lærer du at klare dig på tysk på et elementært niveau. Du lærer at præsentere dig selv og andre over for en tysker, fortælle om dit job, din familie, bolig og andre almindelige hverdagsting. Du kan spørge om de samme ting og føre en meget enkel samtale om dagligdags emner.
Du kan tal, købe lidt ind og bestille mad på en restaurant – alt sammen på tysk.
Hvornår er der kurser i tysk?

Vi starter tysk undervisning 6 gange om året, i september, november, februar, april, juni og august. Det er dog kun til september og februar, at der starter tysk kurser på alle niveauer. De andre måneder er der kun enkelte kurser.

Kan jeg skifte tyskhold, fx fra konversation til grammatik eller til et andet niveau?
Det kan du godt. I princippet skal du flytte hold inden 3. undervisningsgang, men hvis du gerne vil skifte på et senere tidspunkt, kan det i særlige tilfælde godt lade sig gøre. Tal med din lærer og/eller kontakt sprogkonsulenten Christoph Schepers på telefon 33 18 79 26 eller e-mail chsc@studieskolen.dk.