Studieskolens kinesisklærere

Isabelle Verhaeghen
ISABELLE
 VERHAEGHEN er cand.phil. i kinesisk  og fransk, hun har boet i Danmark i mange år og undervist i kinesisk her på skolen i en årrække.

Hun har studeret to år i Kina og rejst en del der siden sidst i firserne, og hun elsker landet og kineserne. Isabelle blev betaget af sproget, landet og kulturen lige fra begyndelsen, selv om det også var noget af en udfordring for hende til at starte med. Som europæer er der mange ting, der kan være vanskelige med selve sproget: udtalen, sprogets opbygning og det, at kinesisk skriftsproget ikke skiller ordene ad, så man til stadighed kan være i tvivl om, hvor et ord starter, og hvor det slutter.

Hun har interesseret sig for noget så specifikt som brugen af tre forskellige kinesiske adverbier med betydningen ’igen’ og hun skrev speciale om en kinesisk mytes udvikling over tid og sted.

På kinesisk hedder hun Blomme til efternavn og navnet på en sjælden jade til fornavn.

LIXIA GUO er 46 år og blev uddannet som lærer i kinesisk sprog i Kina i 1985. I Danmark har hun tidligere arbejdet som undervisningsassistent på Københavns Universitet. Udover at arbejde på Studieskolen arbejder i dag hun også for Bycirklen, der har en venskabsby i Kina, og hun underviser i kinesisk på CPHWest Ballerup.

I Kina har hun i årene 2003-2009 blandt andet arbejdet som adoptionskoordinator for AC International Børnehjælp.

Tilbage til kurserne i kinesisk»

Kinesisk niveauer

Find det rigtige niveau på dit kinesisk kursus. Læs her om de forskellige trin på Studieskolens kurser i kinesisk.Læs mere