Studieskolens lærere i nederlandsk

nederlandsk-Malene-Sibbersen
MALENE SIBBERSEN
 har boet i Den Haag i Nederlandene. Hun er uddannet i nederlandsk fra Københavns Universitet. Malene har specialiseret sig i nederlandsk litteratur og grammatik og kommer gerne med læsetips og ekstra grammatiske øvelser til den enkelte kursist. Malene har undervist i nederlandsk på Studieskolen siden 2008.

Malene anbefaler lige nu:
Litteratur - Hermans’ De donkere kamer van Damokles er et must for enhver, der interesserer sig for nederlandsk litteratur. Wolkers’ Terug naar Oegstgeest giver et glimrende indblik i det calvinistiske Nederlandene fra det 20. århundrede.
Sted - Kom ud af Amsterdam og tag til nogle af de omkringliggende byer f.eks. Den Haag. Tag til Grote Markt, der en skøn plads fyldt med cafeer, hvor man kan nyde en god øl både ude og inde. Eller tag på loppemarked på Lange Voorhout over for parlamentet hver torsdag og søndag.
Spise - Nederlandene bugner af etniske restauranter. Prøv f.eks. indonesiske Istana i Den Haag – rigelige mængder mad og god service til billige priser.

Ronald Goudriaan nederlandskRONALD GOUDRIAAN er født og opvokset i Twente i den østlige del af Nederlandene, hvor han har taget en bachelorgrad i HRM. Han har boet i Danmark siden 2004.
Pt. er han i gang med sine kandidatstudier i nederlandsk og Europæiske Kulturelle Identiteter på Købehavns Universitet. Han arbejder som oversætter, tolk og underviser, og hvis der er tid til det, så skriver han på sine bøger.
Ronald har boet i England, New Zealand, Schweiz og har rejst en del i Danmark. Han er meget optaget af den europæiske kultur og identitet og prøver, sammen med sine kursister, at undersøge den nederlandske identitet og kultur gennem litteratur, kunst og historie. Store emner i den nederlandske historie afspejles i litteraturen, for eksempel Anden Verdenskrig og oprøret mod religionen. Men også immigration og vandet spiller en stor rolle i det nederlandske samfund.

Ronald anbefaler lige nu:
Sted - Udover Amsterdam, prøv Leiden, Delft eller Utrecht. Sov i Utrecht fx hos Chambres en Ville eller Chez Marianne og spis på de mange forskellige udenlandske restauranter,  fx Brasserie Bresson. Eller kom ud af storbymråderne og tag en vandre- eller cykeltur på Park Hooge Veluwe med Krøller Møller Museum. Eller tag helt op til de Waddeneilanden især Terschelling.
Mad - ’Patatje oorlog’ (Krig pommes frites): pommes frites med mayonnaise, jordnøddesauce og løg. Skyl den ned med Grolsch eller Heineken (enter/eller!) og tag derefter en god kvalitetsøl: Leffe (blonde, double og til sidst triple – husk at ringe efter en taxa herefter). 
Om vinteren spiser vi ’boerenkool’ eller ’erwtensoep’ med ’worst’. Dejligt efter en skøjtetur på en af de mange søer ved Hulsbeek ved Oldenzaal.
Hvis en tur til Nederlandene ikke lige passer ind i din kalender, så tag til den belgiske cafe/restaurant Den Tatoverede Enke, som ligger lige rundt om hjørnet ved Studieskolen. De har mere end 100 forskellige øl med tilsvarende glas.
Litteratur - om Nederlandene: Geert Mak: De eeuw van mijn vader, eller om Europa: Geert Mak: In Europa (dokumentaren ’Rejse gennem det 20. århundredes Europa’ sendt på DR2). Eller læs Abdel Kadolahs klummer om ‘konfrontationen’ med den nederlandske kultur i Dit mooie land eller Het huis van de moskee, for at få et lidt mere nuanceret billede af islam.
Nyheder - De sidste nyheder med lidt mere dybde findes på Radio Wereld Omroep.


 

Tilbage til kurserne i nederlandsk»