Spørgsmål og svar
Hvornår skal jeg tilmelde mig?
Det er bedst, hvis du tilmelder dig i god tid, før kurset starter. Hvis du tilmelder dig lige før kursusstart, kan du risikere, at der ikke er flere pladser tilbage på holdet.
Hvilke bøger skal jeg bruge? Hvad koster de, og hvor kan jeg købe dem?
Når du i kursusoversigten har fundet det hold, du vil gå på, kan du klikke på knappen LÆS MERE ude til højre. Her står det materiale, der bruges på holdet. Der er ikke faste bogpriser i Danmark, derfor kan vi ikke sige præcis, hvad en bog koster.
Hvornår er der undervisning?
Det afhænger helt af, hvilket kursus du vælger. Du kan se nøjagtige tidspunkter, ugedage samt start- og slutdato i kursusoversigten over de enkelte fag.
Hvor meget koster et kursus?
Det afhænger helt af, hvilket kursus du vælger. Du kan se prisen for dit kursus, hvis du klikker på knappen LÆS MERE til højre for dit hold.
Er undervisningsmaterialet inkluderet i kursusprisen?
Nogle gange er undervisningsmaterialet inkluderet i prisen, andre gange ikke. Det fremgår, hvis du klikker på LÆS MERE til højre for dit hold.
Kan jeg få et kursusbevis?
Du kan få et bevis for, at du har deltaget i et kursus, hvis du har været til stede mindst 80% af tiden. Du skal bare bede læreren om det eller ringe til Studieskolens kontor, så fremsender vi kursusbeviset, når holdet er afsluttet.
Hvem kan gå på Studieskolen?
Alle kan gå på Studieskolen, det kræver ingen bestemt skolebaggrund.
Kan min datter på 16 gå på Studieskolen?
Studieskolens undervisning er tilrettelagt for voksne, men i nogle tilfælde kan unge godt deltage. Spørg fagkonsulenten i det konkrete tilfælde.
Hvad er gennemsnitsalderen på deltagerne?
Studieskolens deltagere er voksne i alle aldersgupper.
Skal jeg bare skrive den nedsatte pris, når jeg som SU-modtager tilmelder mig?
Man kan kun tilmelde sig på vores hjemmeside ved at indbetale den fulde pris. Hvis du er berettiget til nedsat pris, kan du betale hele beløbet og derefter indsende en kopi af dit SU-bevis til skolen med angivelse af, hvilket hold du har tilmeldt dig. Så sender vi dig en check på differencen.
Hvornår starter der kurser næste gang?
Studieskolen starter kurser 6 gange om året, cirka hver 9. uge. De aktuelle datoer for kursusstart står under
Praktiske oplysninger.
Bemærk, at der ikke er undervisning i matematik i perioden august 2006-april 2007.
Hvornår udkommer næste program?
Programmet udkommer 3-4 uger før kursusstart. De aktuelle datoer for, hvornår programmet udkommer, står under
Praktiske oplysninger.
Hvordan bestiller jeg Studieskolens program?
Hvordan tilmelder jeg mig et kursus?
Hvis du har et Dankort, er det nemmest at tilmelde sig direkte på vores hjemmeside. Klik på
Kursusoversigt og find dit hold. Klik på Tilmeld ude til højre og udfyld skemaet med de ønskede oplysninger. Du kan også tilmelde dig på andre måder – klik på
Praktiske oplysninger.